PERNILLE KROGSRUDS 2011 ING NEW YORK CITY MARATHON – BERETNING OG PRAKTISKE RÅD

Fra frost og 60 cm sne til fuld sol og 18 grader – det kunne ikke have været bedre løbevejr!

Ugen før NYC Marathon blev et løb i NYC aflyst pga. voldsom snestorm. Dette satte selvfølgelig tanker i gang om, hvorvidt al min træning op til dagen havde været forgæves. Den 7. november 2010 var mit aller første marathon, og det foregik ligeledes i NYC. Jeg gennemførte i stor smerte i tiden 04.00.42. Det måtte kunne gøres bedre, og efter en stor forbedring til Copenhagen Marathon 2011 (03.42.34) satte jeg – i dialog med Aleksandar målet 03.38.00 til NYC i år.

Da jeg ankom til NYC tre dage før race dag, var sneen stort set væk, og på selve dagen var det en kold morgen, men solen kastede lys og varme på de 47.000 deltagere – rekord deltagerantal i NYC nogensinde!

På grund af løbets størrelse, popularitet og logistiske udfordring (med floder alle vegne, er der mange broer og store avenues, der skal spærres af), bliver deltagerne bedt om at møde senest kl. 6.00 forskellige steder på Manhattan, New Jersey og Brooklyn, hvilket betyder, at vækkeuret ringer kl 4.15, når der skal spises morgenmad og udstyret skal pakkes og på. Fra Manhattan (for mit vedkommende) går turen i bus til Staten Island, hvor vi alle lukkes ind i et kæmpe område opdelt i blå, orange og grøn sektion. Her venter man til starten går enten kl. 9.40, 10.10 eller 10.40. I år var jeg heldigvis kommet i første startgruppe, så ventetiden var kun fra 7.00 til 9.40! Det skal lige siges, at ventetiden foregår udendørs og eneste mulige varmekilde er kaffe og the, så varmt tøj anbefales.

En halv time før start, bliver vores gruppe gennet til startområdet, hvor stilheden rammer folket, idet en kvindelig brandmand synger ”Star Spangled Banner”. Det er fantastisk at opleve, og jeg får stadig klump i halsen ved tanken om de mange amerikanere – og udlændinge, står med højre hånd på hjertet og fokuseret blik.

9.40 og starten går efter opråb og tiljubel af alle pro’erne – vi andre må nøjes med at være et nummer. Solen skinner fra en skyfri himmel og jeg lægger ud lidt for hurtigt – har ellers altid fulgt Aleksandars race plan til punkt og prikke, men denne søndag morgen føles benene rigtig gode og humøret højt, så den får ekstra gas. Brooklyn er fantastisk at løbe igennem med alle de små skæve bygninger og et meget livligt publikum og masser af musik. I Queens kan jeg mærke gelerne og vandet skvulpe rundt i maven og jeg bliver lykkelig, da en kvinde deler bananer ud frivilligt, men jeg misser hendes udstrakte hånd og må løbe videre. 50 meter senere har hun løbet mig op (og hun var ikke et nips!) og råber ”Did you want a banana”, og det er den medfølelse fra publikum, der gør hele NYC marathon oplevelsen til noget særligt.

Ved 25 km er jeg næsten på toppen af Queensboro Bridge, og da jeg begynder at løbe ned ad igen får jeg krampe i underbenene og under føderne. Hele vejen ned løber jeg og dasker med benene for at få normal følelese tilbage igen, og da jeg runder hjørnet ved 1st Avenue og bliver mødt af horder af jublende tilskuere, er smerterne igen væk. 1st Avenue er en lang men svag stigning på 6-7 km op mod den fjerde af de fem bydele ”Bronx”, som forbindes til Manhattan via en kort men meget stejl bro. Efter en kort sløjfe på et par km i Bronx får jeg krise nummer to – en gammel overbelastningsskade i knæet melder sig, og jeg knækker sammen i smerte, hver gang jeg sætter højre ben på jorden. Med 10 km tilbage og truslen om at blive en DNF, er jeg lige ved at fælde en tåre, og her får jeg brug for den mentale styrke, som marathon i høj grad handler om. Når den slags sker, plejer jeg at fokusere på smerter andre steder i kroppen såsom trætte lår eller en sviende vabel – og så lige en lille bøn til Gud… og det hjalp!

Jeg løber nu på 5th Avenue mod Central Park og bliver skuffet, da det går op for mig, at denne Avenue også har stor stigning – jeg husker den som faldende. De sidste 5 km er ren tortur og jeg arbejder mig frem 500 meter af gangen. Endelig drejer løberne af og ind i Central Park, hvor jublen stiger i volume. Det giver et ekstra kick, men nu er jeg træt, og selvom jeg hele tiden har løbet efter 3.35, må jeg indse, at det ikke er muligt. Jeg fortæller mine ben, at de bare skal løbe en anelse hurtigere for at komme under 3.40, men de makker ikke ret. Som icing on the cake har arrangørene lagt slutspurten op af en bakke, så de sidste 300 meter er en pæn hård stigning. Jeg samler energi til at kigge efter en god ven på tribunen og smile til kameraerne og løber i mål på 3.40.52!

Men skønt målet ikke blev nået, så kom jeg tæt på, og glæden ved at være en del af et så velarrangeret og storslået marathon overgår enhver smerte og ønsket om at være 2 mininutter og 53 sekunder hurtigere J

Gode råd til ING New York City Marathon.

•  Kom i god tid og afhent dit nummer, hvis du ønsker at shoppe på messen – der er udsolgt af en del tøj og andre ting lørdag
•  Undgå for meget sightseing i dagene op til løbet – book hellere et par dage efter løbet
•  Husk flere lag gammelt, varmt tøj der kan smides ud samt et regnslag eller stor affaldspose og evt. poser til fødderne for at undgå kolde eller våde fødder. Har du et gammelt underlag eller blot et stort stykke pap, så sid på det. Ventetiden før løbet er lang og ofte kold.
• Grøn sektion løber i nederste dæk på Verrazano Narrows Bridge, og efter sigende skal man undgå at løbe helt ude ved kanten, da mandlige løbere på øverste dæk kan finde på at lade vandet over kanten
• Pas på med at sammenligne med andre løb som Berlin og København – NYC er meget hårdere og skal times anerledes pga. de mange broer og stigninger
• Undgå at lægge for hårdt ud. Første halvdel frem til 23 km er den letteste – herefter kommer alle stigningerne
• Der er vanddepoter ved hver mile, dvs. ved hver 1,6 km og mange toiletter. Der er ikke mange frugtdepoter, men til gengæld mange frivillige, som deler frugt, chokolade, papir og vaseline ud undervejs
•  Bed om et ekstra varmedækken til benene ved målstregen. Man går i ca. 45 minutter for at komme ud af Central Park og det bliver hurtigt koldt
•  Lav aftale med familie eller venner om at mødes ved udgangen af parken. De kan ikke komme ind til dig ved målstregen
•  Reserver hotel i god tid og tæt på målstregen i Central Park. Det er svært at finde taxa, når 47.000 løbere skal hjem
•  Man kan få ingraveret sin medalje for 20 USD og købe ’Finisher’ tøj mandag ved mållinjen i Central Park. Kom i god tid – der dannes hurtigt kø
•  VIA Travel og Marathon Travel sælger billetter og pakkerejser til NYC marathon, men der skal reserveres i god tid
• Nyd løbet og tilskuerne – det er en oplevelse for livet!